Hvorfor er det så komplekst at undervise?
En lang række forskere har i flere omgange argumenteret for at, it og teknologi ikke kan anskues kontekst-frit og at god undervisning med teknologi forudsætter en forståelse af, hvordan teknologien relaterer til både pædagogik/didaktik og indhold.
I takt med at verden ændrer sig, ændres også skoleverdenens syn på hvad undervisning er. It udvider og åbner det fysiske klasserum, så vi kan arbejde i og inddrage online læringsfællesskaber, blive undervist virtuelt og klasseundervisningen bliver kontinuerligt både suppleret og udfordret af de muligheder, som it stiller til rådighed.
It både udfordrer og støtter på en og samme tid denne kompleksitet og den mere traditionelt orienterede undervisning i skolen. It både influerer på, hvad der skal og kan undervises i, hvordan det kan gøres, hvilke materialer der kan bruges, hvilke teknologier der kan inddrages, hvornår og med hvilket fagligt sigte.
Enhver lærer har unikke forudsætninger til det at agere som underviser. At undervise er en kompleks situation, som involverer mere end bare faglig viden og kompetencer, det handler også om didaktiske overvejelser, pædagogiske valg, teknologiske forudsætninger, muligheder og overordnet hvordan skolen agerer og tænker i både en samfundskontekst, hvad enten den er lokal, national eller global.
Hvad betyder begrebet teknologi eller it i denne sammenhæng?
Om end der ikke er noget entydigt svar på dette spørgsmål, så er der udviklet modeller, som belyser denne ganske komplekse problemstilling. Modeller er hvad man kan kalde et ”skarpt” billede af et afgrænset afsnit af virkeligheden, og rummer derfor ikke nødvendigvis ikke alle nuancer af den virkelighed, som enhver lærer deltager i, men modeller kan være med til at give overblik over kompleksitet.
En af disse modeller er TPACK-modellen (udtales tee-pack).
Underviseren skal være mangfoldig og alsidig
God og tidssvarende undervisning fordrer og forudsætter, at underviseren besidder både teknologisk, pædagogisk/didaktisk og fagfaglig viden, og alle tre områder er lige vigtige.
TPACK (Mishra & Koehler, 2006) er for så vidt ikke nogen helt ny idé. Den bygger på Schulmans forestilling om “Pedagogical Content Knowledge” og TPACK er opstået som en brugbar og effektiv ramme til at beskrive og forstå mål og forudsætninger for det at inddrage teknologi i uddannelses- og læringskontekster.
Grundprincippet i TPACK-modellen er, at det ikke er tilstrækkeligt, at en lærer har særskilt viden om it/teknologi, pædagogik/didaktik og fagstof. Det kan udmærket være, at en lærer ved, hvad der skal undervises i (fagindhold), hvordan dette bedst skal undervises i vedkommendes kontekst (pædagogik/didaktik), og at læreren også har gode tekniske færdigheder eller it-kompetencer (teknologi), men pointen er, at læreren også forstår, hvordan de tre områder fagindhold, didaktik og teknologi hænger sammen. Modellen er udviklet af Matthew Koehler og Punya Mishra, og den beskriver den viden en lærer har brug for for at integrere IT i sin undervisning.
Technological Pedagogical Content Knowledge (TPCK) blev introduceret som et teoretisk ramme for at give en forståelse og overblik over, hvad det kræver af en lærer at integrere it og digitale teknologier i en undervisning på en god og effektiv måde. TPCK blev senere omdøbt til TPACK med den hensigt at gøre det nemmere at huske og for at tydeliggøre at de tre områder hænger sammen som ét hele (Thompson & Mishra, 2007–2008), således at Technological, Pedagogical And Content Knowledge ikke anskues som tre områder, der har relation til hinanden, men i højere grad som ét samlet hele.
Det er altså ikke nok for en underviser at have en viden om eksempelvis teknologi, idet denne viden kun udgør ⅓ af den samlede videnssum der er krævet for at implementere og drive undervisning, der er involverer teknologi.
TPACK-modellens opbygning
TPACK-modellen angriber hele denne problemstilling og kobler de 3 områder både visuelt og praktisk. Den illustrerer hvilke vidensformer der er i spil, når man introducerer ny teknologi i undervisningen og den ser på undervisning i 3 forskellige cirkler:
- Didaktik (pedagogy)
- Fagligt indhold (content)
- Teknologi (technology)
TPACK modellen tager fat i noget at det essentielle ved brugen af teknologi i undervisningen. Den illustrerer den komplekse og sammensatte viden, som udgør lærerens totale vidensområde og samtidig tydeliggøres samspillet mellem de 3 former for viden, som er nødvendige, når lærerne skal integrere ny teknologi i undervisning. De tre vidensområder skal ikke ses som adskilte dele, men som en kohærende og kompleks størrelse, der giver snitflader hele vejen rundt.
Snitfladerne opstår imellem:
- Den teknologiske viden (Technological) beskriver, hvorledes man udnytter og forstår medier og teknologier, samt ser anvendelsesmulighederne for samme. Det kan være traditionelle medier som tavlen og overheadprojektoren, men i særdeleshed også moderne digitale teknologier og medier.
- Det pædagogiske felt (Pedagogical) omfatter viden om måden at tilrettelægge en undervisning på, strukturere timer, relationsdannelse, evnen til at skabe inkluderende læringsmiljøer, klasseledelse, brug af læringsressourcer og ikke mindst evaluering. Det pædagogiske felt inkluderer didaktik og hele tankesættet omkring læring og undervisning, så læreren kan hjælpe eleverne med at forstå og beherske kompleks viden og færdigheder.
- Det faglige indholdsområde (Content) indeholder viden om det konkrete faglige stof, de centrale fakta, begreber, teorier og procedurer for et bestemt felt, samt viden om, hvordan feltet udvides. Altså samlet set de formelle faglige kvalifikationer til at undervise i et bestemt fagområde.
Ingen ensidige anskuelser
Mange lærere behersker både det ene og det andet felt – de er dygtige undervisere, behersker teknologi og har en velfunderet faglig ballast. Problemerne kan dog opstå, når lærerne skal bevæge sig ind i snitfladerne imellem de forskellige felter eller helt ind i midten i det overordnede krydsfelt, hvor teknologien skal bruges i en didaktisk/pædagogisk og faglig sammenhæng. Tanken er at den optimale integration af teknologi i undervisningen først sker, når læreren har en sådan samlet viden der gør ham eller hende i stand til at skabe bedre læringsprocesser end den pædagogisk-faglige lærer ville kunne. Teknologien skal være en naturlig del af den faglige undervisning, og læringspotentialet skal udnyttes.
Vi skal derfor i uddannelsessammenhænge ikke se isoleret på ét område, men på sammenhængen imellem dem alle, idet der ellers vil være en fare for at læreren ikke kan koble alle tre dele og derfor gør som han/hun plejer, blot med lidt eksotiske hjælpemidler. It og teknologi bliver indarbejdet i en traditionel undervisningsform, som læreren er tryg ved og undervisningen følger grundlæggende den grundform, som den altid har gjort, og det betyder grundlæggende, at teknologien ikke får indflydelse på hverken læreproces, læringsform eller læringsrefleksioner.
Digital didaktik fordrer fortsat udvikling
Teknologisk/pædagogisk/faglig viden er ikke noget, der kommer af sig selv. Hvis it skal være med til at kvalificere de processer, der er på spil i undervisningen, så er det nødvendigt at både læreren, eleven og hele skolen ser det som et vigtigt og kontinuerligt udviklingsområde. Samtidig er det essentielt, at man har forståelse for, at læreren formodentligt aldrig opnår den fulde indsigt i, hvilke pædagogiske/didaktiske muligheder teknologien skaber. Fokus skal ligge på at skabe læringsrum, hvor den enkelte elevs anvendelse af teknologi er relevant i forhold til faget og den pædagogik/didaktik, som læreren lægger ned over læringsrummet.
Al undervisning og alle udfordringer kan ikke rummes i én model, men TPACK-modellen kan hjælpe lærere med at træffe valg om, hvordan IT kan bruges til at understøtte læringen af et bestemt fag. Samtidig hjælper TPACK-modellen lærere til at tænke kritisk over deres egen viden og den viden, de har brug for (bør) have brug for, for at kunne bruge IT på en meningsfuld måde inden for bestemte fag ved hjælp af en bestemt didaktik.
Læs evt:
Koehler, M. J. (2011). Using the TPACK-image. http://matt-koehler.com/tpack2/using-the-tpack-image/
Mishra, P., & Koehler, M. J. (2006). Technological pedagogical content knowledge: A framework for teacher knowledge. Teachers College Record, 108(6), 1017-1054. https://doi.org/10.1111/j.1467-9620.2006.00684.x
Thompson, A., & Mishra, P. (2007–2008). Breaking news: TPCK becomes TPACK! Journal of Computing in Teacher Education, 24(2), 38–64.
Shulman, L. S. (1986). Those who understand: Knowledge growth in teaching. Educational Researcher, 15(2), 4–14.
Shulman, L. S. (1987). Knowledge and teaching: Foundations of the new reform. Harvard Educational Review, 57(1), 1–22.
