Altså… Du har lavet den der meget smarte dele-kalender-ting med din Google, således at konen, hele håndboldklubben eller de andre fra teamet kan se eller evt. skrive ind i den samme kalender.
Det spiller bare fint og flot på nettet og på computeren, men… bare ikke på din iPhone, din iPad eller i iCal på din mac. Lidt øv ikke?!
Problemet er at Google har tænkt at du skal bruge noget teknik-værk af en bestemt slags – CalDAV fremfor noget andet og bla, bla, bla. Som udgangspunkt kan du kun se dine egne kalendere (My calendars).
Men heldigvis – hvis man liiige ved det, så er det ganske nemt også at kunne se andre.
Sådan ser du en delt kalender på iPhone
- Start din browser
- Gå til https://calendar.google.com/calendar/iphoneselect eller https://calendar.google.com/calendar/syncselect
(Det er vist 120% det samme, men måske har Google tænkt at de vil gøre deres bedste bare lige for at gøre forvirringen komplet) - Log på Google, hvis ikke du allerede er det
- Vælg den eller de kalendere, som skal kunne ses på din iPhone.
- Giv den lige et par minutter evt. og så skulle alt gerne være i den skønneste orden.
God fornøjelse med kalenderdeling!
6 kommentarer til “Se og synkroniser delt Google kalender på iPhone eller iPad”
Lige hvad jeg (og resten af bandet) skulle bruge, mange tak! 🙂
Kære Thomas – perfekt! Godt at det kommer til nytte – og held og lykke med musikken, hvad end det er for noget 🙂
Fantastisk simpel og enkel vejledning, og den virker upåklageligt! Tusind tak!
Hej
Et spørgsmål lidt I samme boldgade.
Vi har delt min kones Gmail kalender som jeg se på min Iphone.
Kan jeg på nogen måde slippe for at få advarsler/påmindelser fra hendes kalender på min telefon ???
Hej Jimmi
Så vidt jeg ved kan du gøre det på to måder. Den ene er på selve apparatet, som du bruger og den anden er på selve den konto, som det drejer sig om.
OM det sidste så rent faktisk fjerner notifikationer på både din og din kones iPhone ved jeg faktisk ikke – jeg har gjort det på selve dimsen.
På din computer gør du det via iCals indstillinger under det ikon, som hedder “Advarsler” – symboliseret af en stor råber.
På din telefon gør du det via Indstillinger → Meddelelser → Kalendar → Ændringer i fælles kalendere
OG hvis du vil gribe fat i selve kontoen, så har Google skrevet hvordan du kan gøre det enten på computer, Andriod eller iPhone her:
https://support.google.com/calendar/answer/37242?hl=en&co=GENIE.Platform%3DDesktop&oco=1
Jeg håber at du får styr på det.
-Peter
FANTASTISK … mangemåneders fustration over at kunne se konens arbejdstider … hun kunne bare ikke se mine … og et enkelt lille X og vupti … så kører det igen. super god vejledning … LINK 🙂