Hvis man anskuer den undervisning, som generelt bliver bedrevet både der hvor jeg arbejder og på mange andre uddannelsesinstitutioner rundt omkring i Danmark, så er min påstand at der et langt stykke hen ad vejen er tale om en slags “blandings-didaktik”. En blanding imellem tradition og fornyelse.
Den traditionelle didaktik er der hvor læreren alene målsætter, indholdsvælger, planlægger, gennemfører og evaluerer. Der er ikke nødvendigvis tale om det behavioristiske læringssyn, der ser læring som viden, der kan overføres f.eks. fra en underviser til en kursist. men det er stadig sådan at underviseren er den primært aktive i forhold til at “styre” undervisningen.
En nyere tænkning omkring undervisning læner sig op ad konstruktivisme der ser læring som det der sker, når den lærende udbygger eller ombygger allerede eksisterende viden.
Dette læringssyn forudsætter en aktiv og kommunikerende kursist, der bliver sat i centrum i modsætning til undervisning, der sætter underviseren i centrum.
Denne læringssituation bliver også kaldt for “The flipped Classroom” – læreren går fra at være “The Sage on the Stage” til at være “The Guide on the Side”.
Generelt går vi så imod mere fokus på den lærende – medier og teknologier giver højere grad af inddragelse og kursisten bliver målsætter, planlægger og tilrettelægger af sin egen undervisning.
Sådan er det også der hvor jeg arbejder – nogle gange bliver der forelæst og “fyldt på”, men der andre gange “flippes” og kursisterne eller eleverne ændrer sig til at være (med)designere af deres egen læring.
Men hvad så med computeren?
At inddrage en computer i hele denne ligning giver i teorien en masse fordele.
- Kursisterne får et kreativt og skabende værktøj,
- De får mulighed for at tilgå deres arbejde i forskellige sfærer uanset om det er i en sofa derhjemme eller om det er fællesrum på skolen
- De kan vælge udtryksform som matcher deres foretrukne måde at anskue verden på.
- etc. etc.
Alle fordelene understøtter i høj grad tanken om en konstruktiv tilgang til læring – her er kursisten indholdsproducent, formidler, forfatter, redaktør, debattør og meget andet godt, men kan de det?
Kan det lade sig gøre i forhold til de færdigheder, som enten de eller læreren besidder?
Min påstand er ja, jo og nej.
Rigtigt mange lærere har kastet sig ud i projektet med iver og gåpåmod. Rigtigt mange lærere er ikke bange for at be- og udnytte computeren, men det er ikke ensbetydende med at de på nogen måde mestrer den. Bevares – de kan skrive i Word, søge på nettet og foretage basal filhåndtering, men der er langt til at læreren er indholdsproducerende multimodalt og digitalt.
Men er det så et problem?
Hvis vi anskuer teorien om “The flipped Classroom”, den konstruerende lærende og den didaktiske designer, så skal læreren jo “bare” facilitere en læring og en læringssituation. Læreren skal jo godt nok også bedømme og evaluere, men han eller hun behøver ikke at have de digitale skabelses-kompetencer, for at vurdere om et produkt er godt, lever op til fagmål og generelt tilgodeser de elementer, som opgaven bød den at indeholde. På samme måde som man ikke behøver at være instruktør for at kunne se, nyde og vurdere en film.
Læreren må gerne være digitalt inkompetent!
Eller hvad?
(Hint – jeg er nok ikke heeelt enig).