Blot en kort, lille “du-skal-også-være-opmærksom-på” her i disse dage, hvor solen skinner og hovederne er fyldt med is, smil og kolde drikke.
Forlaget Alinea kører i denne måned (maj 2018) tema om Flipped Learning i deres online magasin “Bliv Klog”. Alinea præsenterer selv “Bliv Klog”, som Danmarks største online-magasin om skole og læring.
[su_quote]Blivklog er til dig, som er lærer eller leder i grundskolen og som gerne vil holde sig opdateret på ny viden og relevante metoder, der understøtter læring i det 21. århundrede.[/su_quote]
I en række artikler giver de viden om, hvad det er at ”flippe”, og hvordan du med video potentielt kan sikre en formidling, der er skærpet, komprimeret og præcis, så du har et godt afsæt for at iværksætte en undervisning sammen med dine elever i klassen, der i højere grad har eleven i centrum og undersøgende aktiviteter i fokus.
Du får selvfølgelig også konkrete fif til, hvordan du nemt kommer i gang, hvordan du kan tilgå video som element og hvordan du i sidste ende dermed flytter dele af din undervisning fra det kollektive rum til det individuelle rum.
Læs løs, og få inspiration til at ”flippe”!
Blandt andet præsenterer de en artikel, som jeg har skrevet på et tidspunkt i forbindelse med at jeg deltog i podcasten Didaktor. Der ligger mange fine og brugbare ting på Alineas temaside, så måske er det relevant for dig at dykke ned?
Og JEG synes at det er oplagt at du begynder her: http://www.blivklog.dk/flip-din-undervisning-og-skriv-med-video/