Blot en kort, lille “du-skal-også-være-opmærksom-på” her i disse dage, hvor solen skinner og hovederne er fyldt med is, smil og kolde drikke.
Forlaget Alinea kører i denne måned (maj 2018) tema om Flipped Learning i deres online magasin “Bliv Klog”. Alinea præsenterer selv “Bliv Klog”, som Danmarks største online-magasin om skole og læring.
[su_quote]Blivklog er til dig, som er lærer eller leder i grundskolen og som gerne vil holde sig opdateret på ny viden og relevante metoder, der understøtter læring i det 21. århundrede.[/su_quote]
I en række artikler giver de viden om, hvad det er at ”flippe”, og hvordan du med video potentielt kan sikre en formidling, der er skærpet, komprimeret og præcis, så du har et godt afsæt for at iværksætte en undervisning sammen med dine elever i klassen, der i højere grad har eleven i centrum og undersøgende aktiviteter i fokus.
Du får selvfølgelig også konkrete fif til, hvordan du nemt kommer i gang, hvordan du kan tilgå video som element og hvordan du i sidste ende dermed flytter dele af din undervisning fra det kollektive rum til det individuelle rum.
Læs løs, og få inspiration til at ”flippe”!
Blandt andet præsenterer de en artikel, som jeg har skrevet på et tidspunkt i forbindelse med at jeg deltog i podcasten Didaktor. Der ligger mange fine og brugbare ting på Alineas temaside, så måske er det relevant for dig at dykke ned?
Blot en kort, lille “du-skal-også-være-opmærksom-på” her i disse dage, hvor solen skinner og hovederne er fyldt med is, smil og kolde drikke.
Forlaget Alinea kører i denne måned (maj 2018) tema om Flipped Learning i deres online magasin “BlivKlog“. Alinea præsenterer selv “BlivKlog“, som Danmarks største online-magasin om skole og læring.
Blivklog er til dig, som er lærer eller leder i grundskolen og som gerne vil holde sig opdateret på ny viden og relevante metoder, der understøtter læring i det 21. århundrede.
I en række artikler giver de viden om, hvad det er at ”flippe”, og hvordan du med video potentielt kan sikre en formidling, der er skærpet, komprimeret og præcis, så du har et godt afsæt for at iværksætte en undervisning sammen med dine elever i klassen, der i højere grad har eleven i centrum og undersøgende aktiviteter i fokus.
Du får selvfølgelig også konkrete fif til, hvordan du nemt kommer i gang, hvordan du kan tilgå video som element og hvordan du i sidste ende dermed flytter dele af din undervisning fra det kollektive rum til det individuelle rum.
Læs løs, og få inspiration til at ”flippe”!
Blandt andet præsenterer de en artikel, som jeg har skrevet på et tidspunkt i forbindelse med at jeg deltog i podcasten Didaktor. I podcasten taler jeg om Flipped Learning, men med et ret specifikt fokus på video, da det netop var dét som var podcastens tema. Der ligger mange fine og brugbare ting på Alineas temaside og du kan også finde rigtig mange gode ting på didaktor.dk både til at koncentreret læsning og til lytning på farten. Måske er det relevant for dig at dykke ned?
Det er velsagtens ikke nogen stor hemmelighed at Flipped Learning og video ofte bliver nævnt i sammenhæng!
Én af årsagerne er at Flipped Classroom ofte er mere eller mindre synonymt med det at benytte video, som et vægtigt og afgørende element i den didaktiske tænkning. Andre årsager hviler i at video “kan noget”. Video er ikke bare endnu en ny og moderne ting eller måde, men video har affordances og nærmest indbyggede didaktikker og tænkemåder, som kan være med til at lave en undervisning og læringstilgang, som er både fleksibel, udfordrende og stilladserende på samme tid.
Blandt andet derfor giver det god mening at anskue video, som en del (også) af Flipped Learning.
Jeg har været med til at skrive en lille del af bogen “Digital skrivedidaktik” og har i den sammenhæng haft lejlighed til at eksperimentere og reflektere over video, som en del af en elevcentreret og dialogisk undervisning, hvor eleverne har skabt video til, for og om hinanden og hvor læreren har været med i denne videobårne dialog.
Casper Christensen fra Balle Musik- og Idrætsefterskole har givet mig lov til at “lege med” i hans undervisning, interviewe hans elever og forsøge at sidde helt stille i baggrunden for at se hvad der sker, når man inddrager elevernes smartphones i en undervisning, som også skal bæres af video, som et primært og selvskabt læremiddel.
Udover at det var en positiv oplevelse, så synes jeg at det var interessant og tankevækkende.
Nogle af mine observationer, tanker og opmærksomhedspunkter har jeg formidlet i kapitlet “At skrive med video”, som er at finde i bogen.
Bogen giver samlet et blik ind i det at skrive – men ikke “bare” at skrive, som en færdighed – i langt højere grad som et kommunikations- tænke-, udviklings- og handleredskab, som kan sættes i spil på tværs af fag og faglige kontekster.
Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.
Bogens opbygning
Bogen kan læses fra ende til anden eller mere springende om man lyster. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden uden at man mister hverken overblik eller forståelse.
Første del præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Digital skrivning er karakteriseret ved at tekster skrives på computer og med digitale værktøjer, hvilket ændrer skrivningens traditionelle praksis, produkt og processer.
Hvad er digital skrivning, hvad er digitale skrivekompetencer og hvilken rolle spiller skriveteknologier i skriveprocessen er nogle af de spørgsmål, som denne del arbejder med.
Anden del består af fem didaktiske greb, som kan vejlede lærere i at håndtere skrivning i digitale miljøer:
ASK (planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster),
SATsER (refleksionsværktøj, der hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster),
Videoskrivning (der støtter elever i at producere videoer til dialog og feedback),
Digitale skrivekonferencer (der vejleder lærere i at etablere en dialog om elevens skriveproces) og
Blogskrivning (der styrker eleverne i at bruge blogs i undervisningen).
Digital skrivedidaktik kan læses af studerende, lærere, læsevejledere, ja alle der interesserer sig for skrivning og skriveundervisning i skolen og andre uddannelsesformer. Og i hvert fald det ene kapitel kan læses af folk, som har video og Flipped Learning, som primær interesse.
Bogen er blevet til i et samarbejde mellem kollegaer fra SDU og UC SYD: Rikke Christoffersen Denning, Charlotte Christiansen, Jens Jørgen Hansen, Peter Holmboe, Benthe Fogh Jensen og Lene Illum Skov.
Nej… Flip og video hænger ikke uløseligt sammen (men video kan være ganske smart og fordelagtigt). Nej… Flipped Classroom og Flipped Learning er ikke det samme (men begge del kan være ganske smart og fordelagtigt).
Anders Schunk i podcaststudiet.
Jeg er for efterhånden længe siden blevet interviewet af Anders Schunk i forbindelse med en podcast, som han producerer sammen med forlaget Alinea. Podcasten “Didaktor” handler ganske bredt favnende om skole og læring – og Anders ville gerne tale med mig om Flipped Learning og om video.
Resultatet kan du finde her: http://didaktor.dk/flipped/ og du kan lytte på iTunes eller på Podbean.
Podcastens to primære pointer
Jeg vil vove den påstand at der er to hovedbudskaber i min samtale med Anders.
Det ene er at der er forskel på Flipped Classroom og Flipped Learning.
Selvom det ikke er nye ord fra min mund, så mener jeg at det udmærket kan gentages adskillige gange. At indtage det standpunkt at det er ligegyldigt, når bare det på en eller anden måde hedder noget med at ”flippe”, vil være en forfladigelse af både det ene og det andet begreb.
I udsendelsen og i et medfølgende blogindlæg belyser jeg kort (og lidt unuanceret) denne forskel.
Det andet budskab er at Flipped Learning er mere end bare video, men at video kan være et godt valg – hvis man har tænkt sig om, inden man blindt vælger.
Anders ville i samtalen med mig rigtigt gerne tale om video, så podcasten kommer i sagens natur også til at handle en del om netop dette – det er ikke dumt, fordi video er fint og godt, når det bliver brugt og anvendt reflekteret og velbegrundet.
I bund og grund handler det om mere end bare ord eller benævnelser.
Flipped Classroom har som følgevirkning eller konsekvens at man som underviser følger en enstrenget vej, som lettere karikeret minder om en bageopskrift:
[su_quote]Tag 10g video, bland det med 500g hjemme- og lektieaktivitet, tilsæt 2dl træning i klassen og sæt det i ovnen et skoleår[/su_quote]
og så har du Flipped Classroom…
En sådan strukturændring mellem hvad man foretager sig hvor kan være ganske udmærket, men det er ikke det samme som Flipped Learning!
Flipped Learning er som udgangspunkt i højere grad en idé og tanke om hvordan man bedst muligt bedriver god undervisning varieret af mangfoldige tilgange, som skræddersyes den enkelte klasse og den enkelte elev, således at eleven kommer i centrum for sin egen læring.
Selve metoden for at opnå dette kan være lige så forskellig som der er forskellige lærere og forskellige elever, men afgørende er det at huske på at eleven eller den som skal lære har en stemme og et behov, som kommer før en fastlagt plan og et ubøjeligt skema som rammefaktorer.
Eleven skal altså træffe beslutninger, stille spørgsmål, forundres, undersøge og gå på opdagelse sammen med læreren der støtter og udfordrer i et afvekslende, dynamisk og innovativt læringsmiljø.
Helt kogt ned til næsten ingenting, så kan forskellen meget firkantet formuleres som at ”Classroom” adresserer begreberne hvor og hvornår, mens ”Learning” ser på hvordan og hvem.
Flipped begrebet skal ses som en kontinuerlig bevægelse og ikke kun en enkelt 180° drejning. Det er både en didaktisk, mediepædagogisk, læringsmetodisk og læringsteoretisk indgang til undervisning og læring.
Det betyder altså at gode, gamle sager som pædagogisk og didaktisk tænkning, dannelse, demokrati, selvforvaltning, samtale og valgmuligheder stadig er helt essentielle for en undervisers virke, hvis denne skal etablere dynamiske og varierede læringssituationer der har bund i både observationer, overblik, evalueringer og differentieringsmuligheder.
Det handler om meget mere end video!
Det handler om et flip eller et skifte fra at være ”indholdsleverandør” i begyndelsen af en undervisning til at indhold, læringsobjekter og læringsressourcer (og dermed også menneskelige) bliver delt, skabt og leveret efter behov – på det tidspunkt, hvor den lærende skal bruge det. Der er således ikke én vej eller én metode, én kanal eller ét medie, som egner sig bedst, men i højere grad en blanding af mange og en række valgmuligheder.
Og ét af valgene kan være video!
Video
Hvis du har lugtet blot en lille smule til Flipped Learning, så er jeg også ret sikker på at du er stødt ind i alt det her med video.
Flipped Learning er havnet i en situation, hvor man næsten identificerer det at flippe med det at bruge video i sin undervisning.
Jeg oplever at det giver anledning til en række problemer, idet jeg ofte hører udsagn som:
Jeg kunne godt tænke mig at flippe, men…
– jeg har ikke tid til at lave alle de videoer
– jeg har ikke ressourcerne til at lave video
– jeg har ikke evnerne til at lave video
– jeg synes at jeg lyder dum eller ser fjollet ud på video
Der kan være alle mulige gode løsninger på ovenstående udfordringer, men min pointe er at Flipped Learning ikke er lig med video!
Man kan skabe et klassemiljø, som baserer sig på Flipped Learning også uden video. De to ting er ikke indbyrdes afhængige og faktisk, så har man lystigt bedrevet “Flipped Learning” før man kunne producere video lige så nemt og lige så hurtigt som man kan i dag (læs evt. del 1 i “Flipped Learning – mere end bare video“).
Didaktisk fantasi
Vi kan med fordel frakoble video som en nødvendig og iboende forudsætning for det at bedrive Flipped Learning og dermed fokusere på noget andet, hvis blot vi husker at video nogle gange giver supergod mening
Lad os i stedet fokusere på hvad vi vil med undervisning og skole. Lad os fokusere mere bevidst på de grundlæggende beslutninger, som vi træffer både implicit og eksplicit hver eneste dag vi agerer som undervisere – lad os dyrke didaktisk fantasi!
Roland Hachmann og jeg har skrevet en bog mere. Denne bog handler som den første vi skrev også om Flipped Learning – vores bud på hvordan man kan tænke “Flipped Classroom” ind i en god og gedigen dansk tænkning, fremfor den (efter vores mening) meget til-USA-skelende tilgang, som ellers har præget hele Flipped-tænkningen.
Bog nummer 2 handler altså om video! Den handler om hvordan man kan indtænke video på en god og konstruktiv måde, i et Flipped Learning miljø, som er centreret omkring eleven, differentiering og det, som vi kalder for undersøgelsesbaseret læring.
Video kan fint sættes i spil på en god måde her! Så det er bare om at komme i sving – læs bogen og lav lidt videoer 🙂
Nedenfor har jeg samlet lidt tanker og henvisning til hvordan man kan lave video, med andet end “bare” en traditionel computer – uanset om den nu hedder Mac eller Windows til fornavn.
Screencasting – Chromebook
ScreenCapture, ScreenRecording, Screencasting, skærmoptagelse – kært barn har mange navne 🙂
Følgende udvidelser til ChromeBook’en og Chrome-browseren kan du bruge til at lave dine egne videoer. Optag, del og vis hvad du kan!
TechSmith som blandt andet har lavet det kendte “Camtasia” har også lavet en skærmoptager til Chrome. Min vurdering er at den er en smule mere avanceret end ovenstående, men også en smule mere besværlig at installere. For at få den til at virke skal der installere BÅDE en extension OG en WebApp. SnagIt (extension) SnagIt ( WebApp)
Screencasting – iPad
Indtil version 11 af Apples styresystem til iPad og iPhpne var der som udgangspunkt ikke mulighed for at lave en optagelse af selve skærmen med en iDims. Enten skulle man “klare sig” med andet eller man skulle jailbreake sin iPad eller iPhone. Alternativer var lidt en blandet fornøjelse med blandet resultat til følge.
Disse muligheder eksisterer stadig og er stadig fornuftige til forskellige situationer, men fra og med iOS11 har det været muligt at optage skærmen på ens iPad eller iPhone.
Lad os se på det hele lidt i rækkefølge…
1) Du kan benytte et eksternt kamera og optage din iPad incl. hånd og håndbevægelser. Som udgangspunkt kan et sådant setup være velfungerende, men omvendt, så kan det også godt komme til at se noget gnidret og uprofessionelt ud, hvis ikke man har brugt kræfter på at tænke på lys, skygge, lyd og sådanne sager.
For langt de fleste vil en sådan opstilling være for omstændig, så derfor…
2) Du kan benytte dig af BÅDE en computer OG en iPad og lade iPad’ens skærm blive vist på computeren, hvor du så optager med en “traditionel” skærmoptager, som ex. Camtasia eller via QuickTime.
Resultatet bliver pænt og ikke “rodet”, men hvis man nu gerne vil lave det hele på sin iPad, så…
3) Til iPad’en findes en række apps, som kan lave videooptagelser af det man foretager sig inde i selve app’en. Man optager altså ikke iPad’ens skærm med genveje, apps og hvad man ellers har liggende, men kun det som man “hiver ind” i den aktive app.
Skitch udmærker sig ved at fungere både på din computer OG på din iPad eller iPhone og så kan den samarbejde ret fornuftigt med Evernote, hvis man bruger dette, men…
Den mest brugte og kendte i Danmark er formodentligt Explain Everything, men jeg synes at man kan få lavet nogle rigtigt fine ting med dem alle, så… prøv dig frem og vælg den, som du bedst kan lide.
4)Senest er det så blevet muligt at optage skærmen uden at skulle lave en masse krumspring. Det man optager kommer til at ligge på enhedens kamerarulle og er deleligt, redigerbart etc. som vi kender det fra billeder etc.
Før du kan optage skal du selv aktivere optagefunktionen:
Først, går du til “Indstillinger” på din enhed.
Derefter, går du til “Kontrolcenter”, og ruller ned, til du ser “Skærmoptagelse”.
Denne aktiverer du ved at trykke på den grønne “+”-knap, som sidder ved siden af Skærmoptagelse. Derved tilføjes skærmoptageren til dit Kontrolcenter.
Nu har aktiveret skærmoptageren og kan optage din skærm ret nemt:
Åbn dit Kontrolcenter ved at stryge fingeren op fra bunden af din iPhone/iPad.
Find optagelsesikonet og tryk på det og vent derefter på nedtællingen på tre sekunder.
Hvis optagelsen skal være med lyd, skal du trykke hårdt på og derefter på Mikrofonlyd.
Du kan stoppe optagelsen, ved at åbne Kontrolcenterog trykke på .
Eller trykke på den røde statusbjælke øverste på skærmen og derefter trykke på Stop.
Du kan finde skærmoptagelsen på kamerarullen i appen Fotos.
Yderligere hjælp?
Vil du have mere, så har vi igangsat en fælles hjemmeside, som du finder på www.FlippedLearning.dk
Her er også en side med ressourcer, som løbende vil blive udbygget.
