Kategorier
Blog Blogging Web2.0

Har du et godt PLN?

Et  PLN er et akronym for Personal Learning Network. En persons personlige lÊringsnetvÊrk kan give stÞtte, udvikling, samarbejde og sparring synkront og asynkront i bÄde tid og rum. Adskillige gange har jeg oplevet at stille mit PLN et spÞrgsmÄl, bede om erfaringer eller andet og sÄ fÄ respons meget hurtigt. Responsen kommer hovedsagligt fra mennesker, som jeg ikke kender personligt, som jeg aldrig har mÞdet i virkeligheden eller AFK (Away From Keyboard). Alligevel har mit PLN givet mig gode bekendskaber og endda venskaber, som jeg nu er i stand til at lÊne mig op ad fagligt.

Et PLN svarer lidt til det man “i gamle dage” havde i en lĂŠseklub eller en bogklub. I lĂŠseklubben mĂždes man med mellemrum, har bogen som fĂŠllesskab og deler og snakker om bogen, dens budskaber etc. Min “lĂŠseklub” hedder Twitter. Det er her jeg mĂždes med ligesindede, som ogsĂ„ interesserer sig for undervisning, it og alt det som jeg ogsĂ„ finder interessant.

Det kunne lige sÄ godt have vÊret LinkedIn, Facebook eller noget helt andet, men netop Twitter har udviklet sig til at vÊre intet mindre end en guldgrube for mig.
Jeg bruger ogsÄ andet, men Twitter er nummer 1!

 

Hvad er Twitter sÄ?

Twitter-logo

Twitter er en sĂ„kaldt mikroblogging-tjeneste. Her kan du skrive 140 tegn og dele den med resten af dit netvĂŠrk. Fremfor at skrive mange og lange ord, som jeg gĂžr i denne blog-post eksempelvis, sĂ„ er det begrĂŠnsningens kunst, der hersker pĂ„ Twitter. Jeg kan broadcaste mine holdninger, idĂ©er og meninger, men (heldigvis) er det meste noget, som er professionelt i en eller anden grad. Jeg modtager ikke rigtigt nogen af de kendte facebook-selvpromoverings-statusopdateringer med : “Jeg har lige lĂžbet 36 kilometer mens jeg ammede mit barn, lagde fliser i indkĂžrslen og bagte boller og puuuha, hvor har jeg bare stadig meget overskud, sĂ„ jeg vil lĂŠse en klog bog!”

PÄ Twitter kan man bÄde fÞlge og blive fulgt af andre. Det er et Äbent netvÊrk pÄ den mÄde at man kan fÞlge andre, uden at man fÞrst skal godkendes som en ven eller en bekendt. Gensidigheden betyder at bÄde du og dine fÞlgere lÊrer lidt om hinanden.

NĂ„r folk deler noget pĂ„ Twitter, sĂ„ er det fordi det kan vĂŠre vĂŠrdifuldt, brugbart og hjĂŠlpsomt for andre og folk fĂžlger andre folk baseret pĂ„ deres interesse og hvad de kan fĂ„ ud af det som bliver delt. Det betyder at man meget hurtigt indgĂ„r i interessefĂŠllesskaber med ligesindede, som man deler interesser med. Nogle mennesker er gode at fĂžlge fordi de deler meget og andre fordi de pĂ„ en eller anden mĂ„de er autoriteter pĂ„ deres felt. Man er ikke nĂždvendigvis en god “Twitter-ven” bare fordi man deler meget ud – det kan ligesĂ„ godt vĂŠre at man fĂ„r fĂžlgere fordi man deler lidt, men godt.

Uanset hvad, hvor meget man deler, om man mest lĂŠser og “lurker” eller om man bare er med, sĂ„ indgĂ„r man i en lĂŠrings- og erfaringscirkel, som kan vĂŠre meget vĂŠrdifuld, hvis man Ăžnsker at holde sig opdateret indenfor et omrĂ„de. Ganske ofte oplever jeg at fĂ„ relevante nyheder pĂ„ Twitter, fĂžr jeg har mulighed for at lĂŠse om det i avisen, fagblade eller andet.

SÄ skal vi ikke ses pÄ Twitter? Jo, da!

Jeg hedder @PeterHolmboe og du finder mig selvfÞlgelig pÄ Twitter.

Naturligvis er der ogsĂ„ andet “derude” end bare lige Twitter – jeg er glad for Diigo og LinkedIn ogsĂ„. Begge indgĂ„r i mit PLN.

 

Hvad er Diigo?

Diigo-logo

 

Diigo er ogsÄ et socialt netvÊrk. Diigo er bare koncentreret omkring brugernes bookmarks, links eller bogmÊrker, som det hedder pÄ nudansk.

PĂ„ Diigo kan jeg samle mine links, noter og kommentarer omkring de sider, som jeg gerne vil huske eller gemme. Det betyder at det er her jeg samler alle mine smĂ„ “guldklumper”, som jeg stĂžder pĂ„ rundt omkring pĂ„ nettet.

Udover at Diigo er et rigtigt godt vÊrktÞj til mig selv, sÄ kan jeg ogsÄ fÞlge andre og dermed se hvad de gemmer. Ydermere kan jeg enten selv forme grupper med bogmÊrker omkring et specifikt emne eller jeg kan deltage i grupper, som andre har lavet.

Der findes andre tjenester, som kan nogenlunde det samme. Delicious giver ogsĂ„ adgang til en rĂŠkke hjemmesider og links som er blevet evalueret og opmĂŠrket af “rigtigt levende mennesker”, men Diigo har bare fanget lidt flere lĂŠrere end alle de andre. MĂ„ske fordi det er supernemt at bruge og mĂ„ske fordi det giver mulighed for at lave ex. linksamlinger med kommentarer etc. til elever.

Under alle omstÊndigheder, sÄ er det ogsÄ herfra jeg samler en del af mine informationer, ideer og skÞre pÄfund som har relevans for mit virke som lÊrer. Jeg modtager ugentlige sammendrag fra de grupper, jeg har valgt, sÄ faktisk behÞver jeg ikke at gÞre meget mere end at lÊse en mail en gang om ugen, for at fÄ mere viden om eksempelvis iPad i undervisningen eller lÊring og undervisning med Web2.0, som jeg interesserer mig for. Og jeg fÞlger et par stykker, som med mellemrum lÊgger bogmÊrker ind, som jeg ogsÄ kan lide.

Der er altsÄ tale om at dele en masse viden og en masse sider. Der er ikke sÄ megen interaktion mellem brugerne, som jeg oplever der er pÄ Twitter, men alligevel er Diigo helt klart en del af mit personlige lÊringsnetvÊrk.

 

Hvad er LinkedIn?

LinkedIn-logo

 

LinkedIn er et slags seriþst FaceBook 🙂

Det er her jeg kan give og modtage professionelle beskeder – altsĂ„ noget som har direkte relevans til mit arbejde. Jeg kan fĂ„ og give anbefalinger, nĂ„r jeg har arbejdet sammen med nogen og jeg kan pĂ„ den mĂ„de skabe og vedligeholde et netvĂŠrk, som 100% tager afsĂŠt i mit arbejde eller mine arbejdsmĂŠssige interesser.

PĂ„ LinkedIn kan man ogsĂ„ lave statusopdateringer, sende breve til hinanden og sĂ„ videre, men…

Den helt store forskel mellem LinkedIn og FaceBook er at jeg ikke rigtigt kan gÞre noget medmindre, at jeg rent faktisk kender den person, jeg gerne vil interagere med. Jeg skal kende en mailadresse eller have en fÊlles baggrund pÄ en eller anden mÄde, for at forbinde til vedkommende.

Der bliver derfor ikke sĂ„ megen udenomssnak pĂ„ LinkedIn – det handler om arbejde.

Jeg kan forbinde min Twitter-konto til LinkedIn, sĂ„ledes at alle mine Twitter-opdateringer ogsĂ„ bliver vist pĂ„ LinkedIn. Om det er en god idĂ© er jeg selv lidt i tvivl om. Jeg har koblet min Twitter med min LinkedIn, men det er med den tanke i baghovedet at jeg nĂŠĂŠĂŠsten altid bruger min Twitter til noget, som ogsĂ„ er relevant for mit arbejde (og dermed ogsĂ„ mit PLN). SpĂŠnder man vidt i sine tweets (opdateringer pĂ„ Twitter), sĂ„ skal man nok overveje koblingen en ekstra gang – pĂ„ LinkedIn, kan spredt fĂŠgtning godt blive opfattet som vĂŠrende useriĂžst.

Min LinkedIn er selvfÞlgelig ogsÄ aktiv og du er velkommen til at tage kontakt, hvis du mener at vi har noget til fÊlles eller hvis vi bÞr have en forbindelse.

 

Hvad sÄ med alt det andet?

Hvad skal alt det her sĂ„ bruges til? Egentligt bare til at blive klogere! Jeg vil gerne udvide mit netvĂŠrk, men pĂ„ nettet vil jeg hovedsagligt “vĂŠre sammen” med folk, som interesserer sig for noget af det der ligner det jeg ogsĂ„ interesserer mig for. Vi behĂžver ikke at vĂŠre enige og jeg vil gerne udfordres, men jeg vil helst have fat i noget af det jeg skal bruge til noget – kageopskrifterne skal jeg nok selv finde 🙂

Af samme Ă„rsag har jeg helt bevidst undladt at medtage FaceBook pĂ„ denne liste. Der er helt sikkert en masse mennesker, som fĂ„r stor og god gavn af FaceBook. De deltager i grupper, sider og alt muligt andet, som er relevant for dem, men for mig er der bare ikke den helt store guldgrube endnu. Jeg skal igennem for meget, som er spild af tid i arbejdssammenhĂŠng og jeg bliver pludselig indmeldt i grupper og aktiviteter, som jeg sĂ„ aktivt skal til at framelde mig igen – jeg vil hellere den anden vej rundt og selv vĂŠlge til, fremfor at skulle vĂŠlge fra.

Et andet sted, som er fabelagtigt er ikke sĂ„ meget et sted, men en mĂ„de – nemlig blogs.

Jeg lĂŠser andre menneskers blogs og jeg skriver selv pĂ„ min med mellemrum. Jeg oplever at fĂ„ rigtigt meget igen, nĂ„r jeg deler tanker og idĂ©er og jeg oplever ogsĂ„ at jeg udfordrer mig selv, nĂ„r jeg skal formulere noget af det jeg tĂŠnker pĂ„. Det er en af mine mĂ„der at fĂ„ “fagligt aflĂžb”.  Jeg har tidligere skrevet lidt om det at blogge, sĂ„ jeg vil ikke lave en lang gentagelse, men blot sige:  “gĂ„ pĂ„ jagt derude – du vil ikke fortryde det!”.

Og mangler du et par gode links til en lĂŠrer-blog, sĂ„ fang mig pĂ„ Twitter og bed om et link 😉

 

-Peter

Kategorier
Blog Web2.0

Facebook – vil du vĂŠre venner med dine elever?

FacebookJeg har ikke en konto pĂ„ Facebook – sagde jeg for ikke sĂ„ lĂŠnge siden…

Nu har jeg alligevel – igen!

 

Jeg hþrer til den kategori af mennesker som er végelsindede 🙂
Dette har givet sig udslag i at jeg meget tidligt havde en Facebook-konto, senere slettede den og nu har jeg igen oprettet en.
Et skridt frem og to tilbage… Eller sĂ„dan noget!

For efterhĂ„nden en del Ă„r siden fik jeg en mail fra en ven i USA. Han skrev til mig at jeg skulle oprette mig pĂ„ noget der hed Facebook, fordi alle Amerikanerne var vilde med det. Jeg gjorde som jeg fik besked pĂ„ og havde dengang en enkelt ven og kunne ikke sĂ„ meget andet end at dele billeder med ham og sende ham en besked eller to. Jeg kunne ikke se den store fidus i konceptet. Dengang var der ingen smĂ„ virtuelle bondegĂ„rde, der var ikke overlĂŠsset med reklamer og man kunne ikke “like” en masse forskellige ting. Jeg glemte derfor relativt hurtigt at jeg havde en konto. Lige indtil alle de tech-smarte danskere vĂ„gnede op. Pludselig havde jeg nogen at “vĂŠre sammen med” og jeg syntes at det var en fest!

PÄ et tidspunkt inviterede en af mine elever mig til at vÊre ven. Jeg accepterede og blev ret hurtigt ven med rigtigt mange af mine elever. Og det var jo ogsÄ en fest!

Liiiige indtil at jeg kunne se at de planlagde at pjÊkke fra erhvervsÞkonomi (som jeg ikke underviste i). Liiige indtil jeg pludselig kunne se billeder at fulde og halvnÞgne unge mennesker og liiige indtil sÄ meget andet.

Hvordan skulle jeg forholde mig til det?

Jeg tog den nemme lÞsning og proklamerede i alle mine klasser at jeg ikke lÊngere ville vÊre at finde pÄ Facebook, at jeg ville slette min konto. Udover at mine elever mente det var en utÊnkelig situation ikke at have en Facebook-konto, sÄ betÞd det for mig at jeg ikke lÊngere skulle eller kunne forholde mig til al deres gÞren og laden i sammenhÊnge, som ikke havde noget med min undervisning at gÞre.
Jeg syntes dengang at det var en lettelse og sĂ„ slap jeg samtidig for de statusopdateringer, som blot bekendtgjorde noget i retningen af: “Jeg har lige lĂžbet 12km., bagt speltboller, skiftet til sommerdĂŠk for min mand, ammet lille X og har bare sĂ„ meget overskud stadigvĂŠk“.

SĂ„ var livet igen en fest!

Hvorfor fik jeg sÄ lige igen en Facebook-konto? Hvorfor kan jeg ikke bare undvÊre den?

Jeg blev trÊt af at der flere gange er ting, som jeg gerne vil lÊse af faglig karakter, som jeg kun kan se hvis jeg har en Facebook-konto og jeg har faktisk ogsÄ en hemmelig drÞm om at inddrage Facebook som et aktivt redskab i min undervisning.

Det store spĂžrgsmĂ„l er bare lige hvordan jeg sĂ„ skal forholde mig til al den “udenoms-viden” som jeg sikkert igen kommer til at fĂ„ om mine elever?

Det stiller en rĂŠkke spĂžrgsmĂ„l, synes jeg…
Skal lĂŠrere vĂŠre venner med deres elever pĂ„ Facebook? Hvordan med Twitter – skal jeg fĂžlge dem? Kan jeg vĂŠre venner med dem, nĂ„r de forlader skolen eller mens de er pĂ„ skolen?

Jeg er nÄet frem til at jeg helt sikkert vil kunne fat fat i mine elever pÄ en nem, hurtig og for dem naturlig mÄde, hvis jeg har fat i dem pÄ Facebook. Hvis jeg Þnsker denne kontakt, sÄ behÞver jeg jo nÞdvendigvis at vÊre venner med dem mens de er pÄ skolen og ikke kun bagefter.
For mig er det ikke et problem – som udgangspunkt har jeg ikke noget imod mine elever 😉
Jeg vil dem gerne og vil gerne dele alt muligt med dem og sĂ„ har jeg en stor fordel… Jeg HAR jo faktisk ikke en privat Facebook-konto, sĂ„ jeg skal ikke overveje om jeg vil dele mine billeder, likes og personlige statusopdateringer med dem.

Men hvad nu hvis jeg havde en konto? SÄ tror jeg egentligt nok at jeg bare gerne ville have fri lidt ind imellem. Fri for at tÊnke sÄ meget over om det jeg skriver kan misforstÄs, tolkes anderledes end det var tÊnkt etc.

Hvis jeg ville have en privat Facebook-konto, sÄ kunne jeg jo blot lave to konti. En til Peter, nÄr han har fri og en til Peter, nÄr han er pÄ arbejde. Arbejds-Peter kan sÄ vÊre venner med eleverne og arbejds-Peter kan klart tydeliggÞre overfor elever at de har fat i ham som lÊrer og ikke som ham der dalrer rundt hjemme i haven og nyder solen (nÄr den skinner).

Jeg tror at det vigtigste er at man foretager sig et bevidst valg, som i sidste ende er baseret pÄ et bÄde personligt og professionelt perspektiv. Jeg kan overveje etikken i at vÊlge eller fravÊlge elev-venner, men i sidste ende sÄ kan ingen andre beslutte for mig.
Jeg har endnu ikke hÞrt om skoler, hvor det ex. er forbudt at vÊre venner med sine elever, men massevis af skole diskuterer om hvorvidt der skal spÊrres for Facebook eller ej. Jeg oplever dog desvÊrre at mange af diskussionerne meget ofte bliver fÞlelsesbetonede eller meget svagt begrundede. LÊreren som arbejder med digitale- og/eller sociale medier, skal derfor have uddannelse eller mulighed for sparring og fordybelse. Ingen mennesker kan trÊffe en velovervejet beslutning om noget som helst, uden at have bare lidt viden om hvad der til- eller fravÊlges. SÄdan er det ogsÄ med Facebook!

Hvad skal du som lÊrer sÄ gÞre?

  1. Diskuter sociale mediers brug i skolen – tingene ĂŠndrer sig lynhurtigt, sĂ„ der skal vĂŠre lĂžbende diskussion og kollektiv refleksion i lĂŠrergruppen.
  2. Respekter at den enkelte lĂŠrer trĂŠffer sin egen beslutning.
  3. Tag eller fĂ„ uddannelse – du skal vide hvad du ved, ogsĂ„ om Facebook og andre sociale medier.
  4. Anvend forskellige konti – undgĂ„ konflikter og forvirring ved tydeligt at vise om du er privat eller professionel.
  5. Husk at alt hvad du siger online skal kunne tĂ„le gentagelse dagen efter face-to-face – intet ĂŠndrer sig imellem dig og din verden, selvom det foregĂ„r online.

Jeg har forskellige forestillinger om hvad jeg vil kunne bruge det til. Noget fagligt med at oprette sider, hvor eleverne vil kunne opsamle viden om et emne, som en “tĂŠppe” af kommentarer til fremlĂŠggelser og gennemgang af et emne, som lektielĂŠsnings-opsamling og alt muligt andet sjov, som jeg slet ikke har styr pĂ„ endnu. Men… fĂžrst og fremmest vil jeg have et sted, hvor jeg kan kommunikere med mine elever pĂ„ deres prĂŠmisser, i deres rum og forhĂ„bentligt med den gevinst at jeg fĂ„r dem “pĂ„ krogen” lidt oftere end jeg ellers ville. Netop det med at mĂžde eleverne, hvor de er har Mats Öström fra Ross Tensta gymnasium gjort sig nogle overvejelser om – du kan lĂŠse en rigtig god artikel om det pĂ„ “LĂ€rarnas Nyheter“.

Lars Noes har ogsĂ„ reflekteret over Facebook – det kan du lĂŠse pĂ„ Eftersidderen. Og jeg har faktisk ogsĂ„ selv skrevet lidt andet om Facebook pĂ„ denne blog – det kunne du jo ogsĂ„ lĂŠse 🙂

Hvad synes du om det hele?
Bruger du Facebook aktivt? Og til hvad?

Translate »